Taske former / Kurv

Kurv

Oprettet den 12-01-2014 © M. Clausen
Kurv
 
Dette er en vejledning til at flette en kurv. Vejledningen henvender sig til en øvet fletter. Hvis du mangler en vejledning til hvordan man fletter et hjørne, kan du finde en vejledning ved at gå under "Tips & Tricks" og finde linket i menuen til venstre der hedder "Sådan fletter du et hjørne".
 
På billedet ovenfor er der vist alle de dele du skal bruge for at flette din kurv.
Jeg har brugt 40 led i hver ring. Jeg har brugt 36 led til den store ring i bunden, 20 led til den mellemste ring i bunden og 4 led til den lille firkant. I alt 220 led.
Til denne kurv har jeg brugt størrelse 7,5 x 16 cm til lapperne.
 
Du skal nu sy din bund sammen.
Bunden af kurven
 
Når du har syet bunden sammen, tilføjer du den første ring, dette kommer til at se ud som på billedet ovenfor. Hvis du ønsker en mere detaljeret beskrivelse af hvordan du syr din første ring på en flad bund, kan jeg anbefale dig at kigge i vejledningen om en "Firkantet taske".
Herefter tilføjer du de sidste ringe...
Kurv
 
Nu er din kurv færdig. Hvis du ønsker at din kurv skal være højere og/eller bredere kan du tilføje flere ringe til bunden og flere ringe i højden, det er kun din egen fantasi der sætter grænser.
OBS
 
Kurven bliver rund
 
Der er mange mysterier her i livet, og et af dem er ved disse kurve. Selvom du har lavet en firkantet bund, bliver din kurv rund i formen.
 
God fornøjelse med dit projekt.